Praktik

Indledning:

Jeg vil i denne praktikopgave redegøre for min praktik på 4. årgang, hvor praktikperioden varer i 5 uger. Jeg var i praktik på Herstedøster skole, hvor jeg underviste i håndværk og design og matematik. Jeg underviste i 8 timer sløjd og 4 timer matematik om ugen, hvor de 8 timer var fordelt på 6. klasse, to 5. klasser og 4. klasse. Jeg har for hver klasse lavet 3 forskellige projekter på forskellige niveauer. 6. klasse som var en halv klasse skulle lave en skammel, 5. klasse skulle lave en kasse der skulle samles med snor, hvor den ene var en halv klasse og den anden en hel klasse og med 4. klasse skulle eleverne lave en kasse med en selvvalgt figur. 

Inden praktikken har jeg igennem min undervisning fra seminaret gjort mig en masse tanker, og med faget håndværk og design, hvor jeg har lært, at man som lærer skal kunne formidle de fagområder der ligger i faget. 

Gennem praktikken har jeg ved hjælp af undervisningsmaterialer, undervisnings planer samt vejledningsnotater gennemført en praktik, hvor jeg har gjort mit yderste for at præstere en god undervisning og være en god lærer. 

Her i min opgave, tager jeg udgangspunkt i 6. klasse med vores skammel projekt, da det har vakt mig mange udfordringer i et begrænset tidsrum i håndværk og design. Det er et stort projekt i sig selv, at kunne arbejde med/undervise i kreative fag.

I min praktikforløb deltog jeg i andre læreropgaver, som fagmøde med håndværk og design lærere, afdelingsmøde m.m. Sammen med vores praktiklærer fik vi inden praktikken bestilt de materialer, eleverne skulle bruge. Derudover samarbejdede jeg med forældre, idet jeg inden praktikstart sendte et brev via forældreintra, hvor jeg præsenterede mig selv, og hvad min opgave var i deres børns klasse. Dette brev gav forældrene mulighed for at vide hvem jeg er og hvad mit formål var, eftersom jeg skulle undervise deres børn i 5 uger.

Materialer som er gjort klar til hver klassetrin, inden praktikken. 

Planlægning:
 - Skema over klasserne:

Undervisningsforløb i 6. klasse ugerne 2-6:

Jeg har valgt, at lave en skammel med en 6. klasse. Skamlen skal have tre ben. Jeg vil gerne, udfordre eleverne, og tænker at det er en god opgave, at lave på dette klassetrin. 

Eleverne skal lave en skammel i træ efter vores instruktioner, hvor der indgår opmålinger, typer savning og samlinger. Eleverne designer selv skamlen ved at vælge sit eget stof og farve maling. 

Formålet med opgaven: 

Vores mål for opgaven er, at eleverne skal bearbejde materialer, træ og tekstil, til skamlen, så de tilegner sig håndværksmæssige teknikker. Eleverne skal have den grundlæggende viden om teknikkerne til forarbejdning af bløde og hårde materialer ud fra formålet af produktet.  

Kompetence mål: 

Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer.

Eleven kan beherske grundlæggende teknikker til bearbejdning af bløde og hårde materialer.

Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk.

Læringsmål:
Eleven kan save efter opmærkninger. 
Eleven kan forme sæden rund eller trekantet. 
Eleven har en forståelse af hvordan man samler en skammel. 
Eleven er i stand til at få stoffet til at passe skamlens sæde.
Eleven kan materialernes navne.
Eleven udarbejder designdelen af skamlen, ved at vælge eget stof og farve maling til at færdiggøre skamlen.

Uge 2  Skammel	Introduktion til emnet. Undervisning i sløjd.   Samtale mellem eleverne og lærerne.  Læreraktivitet:   - Hvad eleverne skal arbejde med i forløbet og hvilke materialer de skal bruge.          -De skal save en krydsfinerplade på 30x29 cm. og tre rundstokke på  30 cm.   Elevaktivitet:   -Eleverne starter med, at tegne en skitse             af den skammel, de gerne vil have skal se ud, da de kan                lave en rund eller trekantet sæde.   Materialer: Krydsfinerplade, rundstok, håndsav,   sandpapir, lineal og blyant.    Evaluering: Eleverne nåede, at save tre rundstokke   hver og save en krydsfinerplade på 30x29 cm.
Uge 3  Skammel	Læreraktivitet:   - Den runde sæde skal eleverne save med dekupørsav og trekantede sæde saves også med en håndsav.  Elevaktivitet:   - Til den runde sæde brugte eleverne en passer til, at tegne en cirkel med en radius på 14,5 cm. Til at lave den trekantede sæde brugte eleverne også en passer til, at markere spidsen af trekanten og tegnede den op.   Materialer: Håndsav, dekupørsav, kvikgriber, passer, fin fil, sandpapir, lineal og blyant.    Evaluering: Nogle elever er blevet færdige med, at lave sæden rund og trekantet, som de også fik filede.
Uge 4  Skammel	Læreraktivitet:   - Læreren forklare eleverne vores lille ændring, om at de skal save lidt af rundstokkene. Læreren forklare også, at de skal benytte de skabeloner der er klar til at markerer hullerne med en syl. Derefter skal de bruge 5 mm bor til at borer huller i pladen. Læreren forklarer om undersænkeren.   Elevaktivitet:   - Eleverne saver rundstokkene.   - Eleverne markere hullerne på pladen og bore huller samt bruger undersænkeren.    Materialer: Boremaskine, bor på 5 mm, gerings sav, skrue, håndsav, dekupørsav, quickgrib, sandpapir, syl, undersænker, lineal og blyant.    Evaluering: Eleverne blev færdige med rundstokkene, hvor halvdelen også blev færdige med at bruge undersænkeren, markere hullerne og bore huller på pladen.
Uge 5  Skammel	Læreraktivitet:   - Læreren forklare, hvordan de markerer hullerne på rundstokkene, bore huller med en 3 mm bor og hvordan de samler skamlen.  Elevaktivitet:   - Eleverne starter med at bore 4 cm. ned i benene med 3 mm. bor, derefter samler de skamlen.   Materialer: En gammel bluse/T-shirt, hæftepistol, lim, boremaskine, bor på 5 mm og 3 mm, skrue, skruetrækker, quickgrip, centrumsøger, undersænker, syl, lineal og blyant.   Evaluering:  -  Halvdelen af eleverne har nået at lave huller i benene og skal til at samle skamlen næste gang. Der er enkelte elever der har samlet deres skammel og skal til næste gang male benene og sætte stoffet på.
Uge 6  Skammel	Læreraktivitet:   - Læreren forklarer eleverne, at de skal male benene og lad det tørre, mens de klipper stoffet til sæden.   - Eleverne får en rund og trekantede skabelon til at klippe stoffet.   Elevaktivitet:   - Eleverne gik i gang med at samle skamlen færdig, malede benene og sat stoffet på.  Materialer: En gammel bluse/T-shirt, hæftepistol, lim, boremaskine, bor på 5 mm og 3 mm, skrue, undersænker, pensel, maling, stofkridt, knapnål og saks.   Evaluering:  Der var nogle elever der nåede at male benene og kom stoffet på. Hvor nogle kun nåede at male benene, også var der to af eleverne der kun nåede at samle skamlen. Da vi kun har haft klassen fem gange nåede eleverne ikke at blive færdige med deres skammel, derfor skal de lave dem færdige næste gang med læreren.   Skamlerne blev rigtig flotte. Eleverne blev rigtig glade for dem.   Afrunding: Vores fem ugers praktikforløb med klassen gik rigtig godt. Vi er glade for resultatet og at eleverne var aktive og kunne lide at arbejde med projektet. Vi fandt dog ud af at dette projekt krævede en uge ekstra, da vi i løbet af de fem uger kun havde klassen fem gange. Fra den evaluering vi lavede med klassen, kan vi konkluderer med, at der har været nogle elever som havde det svært med at save sæden, at bruge dekupørsaven og hæftepistolen i løbet af forløbet.

Overvejelser gennem praktikforløbet: 

Gennem praktikforløbet har jeg gjort følgende overvejelser om skamlen.  

Hvor lang skal sæden og benene være, for at skamlen ikke bliver ustabil? 

- Sæden skulle have en længde på 30 cm. og højde på 29 cm. Benene til den runde sæde skulle have en længde på 23 cm. og den trekantede sæde 21 cm.  

Hvordan skal eleverne lave en rund og trekantede sæde?  

- Eleven skal bruge en passer til at lave en cirkel med en radius på 14,5 cm. for højden på pladen er 29 cm. Til at lave en trekant sæde skal eleven også bruge en passer til at finde spidsen og tegne op efter.  

Hvordan skal eleven bore huller på pladen?  

-  Eleven skal bruge en skabelon, som jeg har lavet klar både til den trekantede og runde sæde, som de skal bruge til at markerer hullerne på deres plade med en syl. De skal bore med en bor på 5 mm. 

Hvordan skal eleven borer huller på rundstokkene? 

- Eleven skal bruge en centrumsøger, til at lave en streg. De skal måle 1 cm. fra de yderste huller af pladen, for at der bliver plads til stoffet, samt skal de markere to huller på hver rundstok, der skal ramme stregen. Dette gør de ved at sætte pladen ovenpå rundstokken. De skal arbejde to og to sammen. Eleven bore med en bor på 3 mm.  

Hvordan skal eleverne designe deres skammel? 

- Eleven skal hente en gammel T-shirts/bluse til at komme på sæden og skal male benene som har en passende farve til stoffet.  

Hvordan eleven klipper stoffet ud der passer til sædens form? 

- Jeg har lavet fire skabeloner klar til elever. To skabeloner til den runde sæde som har forskellige størrelser. En til jersey stof og den anden til bomuld stof. Det samme med den trekantede sæde. Eleven skal sætte skabelonen ovenpå deres stof, markerer med stofkridt, sætte knapnål rundt om og klippe det ud.  

Hvordan skal eleven sætte stoffet fast på sæden? 

- Eleven skal sætte stoffet på sæden på en metode, som jeg lærer dem. Her skal de bruge en hæftepistol.   

Elevforudsætninger:  Vi havde en elev i håndværk og design, som vi til en time bemærkede noget ved. Eleven var sur og vil ikke lave noget, selvom vi gentagne gange prøvede, at få ham til at komme i gang. Mens jeg tog mig af de andre elever i lokalet, snakkede min medstuderende med eleven. Hun spurgte eleven, hvorfor han ikke vil arbejde og får vide at han synes det er kedeligt. Hun ser, at han er ked af det og spørger derfor om han har en dårlig dag. Eleven fortæller hende, at han har det dårligt hver gang han kommer og han går sin vej. Efter timen tænkede vi på, hvordan vi kan få denne elev tilbage og hvad vi kan gøre for at motiverer ham. Så besluttede min medstuderende sig for, at snakke med eleven næste gang. Ugen efter møder eleven ikke op til undervisningen, så går min medstuderende ned til klassen for, at snakke med ham. Hun finder så ud af ved at snakke med ham igen, at det er en elev der ikke vil have, vi skal fortælle ham, hvad han skal lave, for han vil selv bestemme og vil ikke have hjælp for han kan godt, siger han. Da vi ved, at eleven er meget bagud i forhold til sine klassekammerater med sit projekt, vælger min medstuderende, at motiver eleven ved, at give ham selvtillid og mod til, at han godt kan lave sit projekt færdig. Det hjælper at snakke med ham, da han går med ned til sløjd lokalet. Eleven er glad efter samtalen og går direkte i gang med at arbejde. Vi kunne se, at denne elev havde brug for en skub for at komme videre, derfor er vi glad for at have snakket med ham.  

Børn lærer forskelligt, og de har alle forskellige behov og forudsætninger, dette har vi et eksempel på her.

Evaluering: 

I løbet af min praktik benyttede jeg af en formativ evaluering i alle klasser. Derudover valgte jeg, at lave en spørgerskema, som eleverne skulle udfylde den sidste undervisningsgang. Sammen med eleverne havde jeg en sideløbende formativ evaluering om deres produktion. Vi havde en dialog om, hvordan de arbejdede med deres produkt og hvor langt de var nået. Dette gjorde jeg hver gang timen startede. Jeg roste eleverne løbende for deres gode arbejdsindsats, koncentrationsevne og viljen til at samarbejde.  

Afrunding 

Min 4. års praktik har været den mest tilfredsstilende praktik i forhold til de forrige praktik perioder. Jeg har fået en brugbar og konstruktiv vejledning fra min praktiklærer og er blevet bedre til at overveje over, og evaluerer min egen praksis, der har medført at jeg har gjort mig nogle helt nye erfaringer i forhold til undervisningsplanlægningens betydning.  

Udtalelse fra praktiklæreren: 

• Planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningen: 

Undervisningen har været planlagt med beskrivelse af mål og indhold, og gennemført som planlagt med efterfølgende refleksion og vurdering af om undervisningen lykkedes. 

  Der er anvendt varierende undervisningsformer, og vurderingen og hensyntagen til eleverne, har afstedkommet gode korrektioner af allerede planlagt undervisning.  

 De valgte undervisningsforløb har været relevante og passende i forhold til Fælles Mål. 

 Gennemførslen af undervisningen har været præget af rolig fremtræden, lydhørhed, fleksibilitet og personligt engagement.  

• Refleksion over og begrundelser for egen undervisning; fagligt og pædagogisk: 

Gülsah er i løbet af praktikperioden blevet mere reflekterende i vejledningstimerne, i forhold til sin egen oplevelse af undervisningssituationen og planlægningen - herunder klasseledelse, den enkelte elevs forudsætninger og egen evne til at differentiere sin undervisning. 

Hun har været lyttende og meget imødekommende i forhold til den vejledning som er givet og derfor kunnet forbedre undervisningens planlægning og indhold såvel fagligt som pædagogisk.  

Jeg vurderer derfor, at den studerende har tilegnet sig tilstrækkelige lærerkvalifikationer, og gives derfor bedømmelsen: Bestået. 

De færdige resultater af 6.klasses projekt:)